søndag den 15. december 2013

Oktoberjulefest i Romhult -Smagning´s tid

Fik dd monteret en taphane på mit Cornelius fad. Nu var det tid til en prøvesmagning.!
Fad har stået med co2 siden torsdag - således godt 3 dage - hvilket måske er i underkanten til at det er carboneret ordentligt. Men smages sku det.!

Smuk øl - helt klar uden bundfald. Farve et sted mellem Rav og brun - Herlig skum, skummet dog ikke bestandigt, da det falder sammen efter Ca 15 minutter. Smag lidt sødlig - hvilket sikkert ligger i at gær ikke evnede at gære brygget helt ned, og give fuld alkohol styrke. Frisk duft og smag af humle - ganske let bitter

Synes selv at det er en lovende øl. Den ligger i farve, bitterhed og duft tæt på oktoberfest som ønsket. Den eneste miskmask er at den er lidt sød.

Grundet sødmen får den navnet :

 "Oktoberjulefest i Romhult"





Når ja - så har jeg forøvrigt prøvesmagt 3-4 gange !

Lokal Bryg klub

I går bryggede jeg øl med naboerne Joakim og Ian her i Romhult.
Brygning foregik hos Ian som er en rutineret brygger.
Brygning blev lavet på stor gryde, uden de helt store dikkedarer.
Det var en lærerig proces.

Det forlyder at gæring dd er gået i gang - øllet forventes at være klar ultimo januar.
Ser frem til smagning..!

fredag den 6. december 2013

Carbonizing af øl

I år fik jeg endelig min co2 reduktions ventil.
Den fik jeg dd monteret på flasken - og har herefter carboneret mit øl.
Ligger ud med at pådutte øllet 1 bar - dette burde give ret volumen til denne øl.
Påtænker at lade tryk stå på i en uges tid.

Øllet har nu lagret en tid ved lave temperaturer - ca 3 grader.
Lagring med carbonering vil også være omkring denne temperatur.

Co2 flasken viser ikke meget tryk -- pokkers hvis en hel flaske co2 bare har stået og feset af.
Måske viser manometer ikke hvad det skal - må veje flaske en dag for kontrol.


Note - 15 dec
Flasken var tom - fik byttet den til en anden den 12 december - æv sure penge ud af vinduet.

onsdag den 27. november 2013

Nyt udstyr og tapning

Var en tur hos den næsten lokale øl-udstyrs-pusher "Maltbazaren". Fik fat i endnu et brygsæt malt, humle og gær. Nu da jeg var der alligevel så købte jeg et Cornelius fad - spritnyt... hæ. Hertil diverse slanger og en taphane. Fin service forøvrigt...
Nå men herfra gik turen til Brøndby for at få fat i noget CO2 - Peter Skaffe a/s - Co2 købtes i en flaske på 6 kg, hertil kom så flaskepant som kostede en bondegård.


Hjemme på farmen rensede jeg fadet i desinficerende væske - så fik fadet et skud co2 - hvorefter øllet blev tappet over i fadet. Brugte et grovmasket filter for ikke at få klumper med over.



Det ses at øllet har gærdet en smule efter sidste omhældning - Gærrester har jeg hældt på en bøtte med hensigt om at checke om jeg kan få gang i gærkultur af denne på et senere tidspunkt.
Densitet på væsken har dog ikke ændret sig - 1022 -  3% potentiel alkohol.



Afventer spændt reduktions station for co2 - så øllet kan få et skud livsgivende co2, ifølge forhandle på ebay.de er det på vej.


tirsdag den 26. november 2013

Klarring

d 25-11
Gæring er stoppet - Besluttede at lave en køling af øllet med den intention at få øllet til at blive mere klart inden den endelige lagring skal ske.
Slukkede for varmen - temperatur nu hen mod 2-3 grader
Beholder er desværre lidt utæt - går nok snart i panik - nu behøver jer snart endelig lagring.
Brugte 4 timer på at lede efter co2 udstyr - nu er jeg træt af det.

dd.
Fandt et sted "Peter Skaffe" co2 i 6 kg flasker - den snupper jeg
Fandt en reduktion station på ebay.de - har jeg købt
Når jeg henter næste brygsæt på Maltbazaren køber jeg et Cornelius fad 19 liter´s - Basta.!


søndag den 24. november 2013

2 gæring

Torsdag d 22..

Gæring kørte stadig  - besluttede at om hælde øllet til en ny gærspand, da mængden af gærrester på bunden af den eksisterende havde fået en tykkelse på ca 2 cm. Gærrester skulle kunne give afsmag i øllet.
Er lidt nervøs om den iltning der skete ved om hældning ikke er helt heldig..det må tiden vise.
Påtænker at fintune metoden næste gang

Målte densitet - denne viste 1022 ( restpotentiale på ca 3 %)- Øllet bør gærde en vis tid endnu da dens karakter ikke bør have meget restsukker tilbage.
Øllet duftede forøvrigt skønt.
Spand med øl blev sat på plads i skabet - fortsat på 11 grader.

Når ja - var lidt vild og gik på internettet og bestilte noget mere malt, humle og gær.!




lørdag den 16. november 2013

Varmeskab og styring

Fik dd lavet en låge til varmeskabet, nu ser det faktisk ganske fint ud. Når jeg engang (om 20 år) ikke har en beholder der står og bobler i skabet satser jeg på at isolere det. Det koster sikkert kassen at holde det varmt når der kommer frost.

Skab -( Samt Gaui helikopter og Stereo)


Styring - sætpunkt 11 grader - alarm lav temperatur på 8 grader

Gærings beholder -
varmeskab

Varmelegeme - DIN skinne monteret - opsat på isolerende stykke gips



fredag den 15. november 2013

Gæring startet

Her til morgen så jeg de første spæde tegn på gæring, et forsigtig blop..blop - herefter ingenting ..!
Nå men her klokken 14 var jeg forbi igen --- utroligt om den ikke gjorde det igen..blop..blop..
Det tog hermed ca 2 døgn for gæring at starte.
Besluttede at gæring absolut var startet, derfor satte jeg temperatur styring til 10 grader.

Var forbi nu her kl. 16 - gæring er aktiv.. mon ikke jeg skal forbi klokken 18-20-22 osv.?

Hov mangler at fortælle at det er en pilsner/lager og at gæring startes på 20-24 grader, herefter fortsættes gæring på 10 til 12 grader.

Jeg har bygget et varmeskab i stalden - tanken er at det nu er vinter og at temperaturen således er nem at holde nede, et varmeskab til at holde de ca 10 grader burde være ideelt - til sommer vil jeg anskaffe et køleskab da forholdende så er lige modsat.

Nu begynder tanker om at anskaffe passende lager enheder - fustager - plastic beholdere til tryk - Cornelius keggs osv.

Mon ikke også jeg burde brygge en øl mere ?

torsdag den 14. november 2013

Brygning


Her lidt billeder fra min brygning den 14-11-2013.

Havde lånt en malt kværn af Ian (Nabo bryggeren), sjovt at jeg således kom til at kværne min egen malt.
Malt fik en meget tilpas grovhed, denne havde jeg nok ikke opnået med min kaffekværn.!

Brygning gik ikke helt efter bogen da min gryde på et tidspunkt gik amok og varmede malten op til 75 - 80 grader - det kan nok lige ødelægge det hele. Håber at min insats med tilsætning af en del vand straks efter har reddet situationen.

Englene har fået en stor del af brygningen, da der efter kogning manglede hele 6 liter. Da gærspand var fyldt blev det noteret at der bare var 15 liter øl. Til gengæld lovede vægtfylden et potentiale på 10% alkohol, dette setler således min deal med englene.

Afventer stadig at gæring starter.........

                      HH










onsdag den 13. november 2013

Brygning er gennemført

Det er næsten som at miste sin uskyld - min første brygning er gennemført.!
Fast arbejde må jeg sige, men så gik dagen da ret hurtigt..!
Venter med længsel på det første blop blop blop.........

Detaljer om brygning følger..

torsdag den 24. oktober 2013

Ølreklamer

Har du set på youtube øl reklamer ??
Check
http://www.youtube.com/watch?v=WVpDTyelBJo

Søg efter flere Hahn øl - de er gode allesammen

Bryggeriet

Gryden har en størrelse som gør den skal have en fast plads at stå. Derfor bygger jeg et bryggeri..!!
Garagen ér valg ud fra at det nok er der jeg opnår den bedste hygiejne - håber dog også at der er plads til bilen.?

Grydens plads er endnu ikke bestemt - så derfor bygges der " bredt"



Bryggeri

torsdag den 17. oktober 2013

Bryg initiering

Hårdt presset af min kollega - mesterbryggeren , har jeg besluttet at give gas i  projektet.
Nu har jeg bestil malt humle og gær hos Maltbazaren i Rødovre.
Smutter forbi Lørdag og henter grejerne, de har sikkert andre ting der er nødvendige for en amatør - snart professionel brygger.

Øllen skal være af typen "Oktoberfest"


Update:
Billede af alle de rare sager

tirsdag den 15. oktober 2013

torsdag den 10. oktober 2013

Graceland Randers

Var en tur i Randers - besøgte "Graceland Randers".
http://www.elvispresley.dk/default.asp?page_id=231

Anbefaler en god burger på stedet, samt én Elvis øl, venligt og godt lavet af Randers Bryghus.

Opstart af kipgrydebryggeriet

DD  10-10-2013 var dagen hvor maskinen blev startet. Valgte kobling på varmeelementer på de ca. 6 kw - så der skulle lige trækkes et 2,5 kvadrat ledning gennem maskinen.
For indkobling af kedlen havde jeg heldigvis en 12 meter lang stump af en 5*2,5 mm2 ledning, så kedlen kunne forsynes som ønsket.

Kedlen kørte som ønsket, dog med et par skønheds fejl. Det viser sig at der trænger vand ned langs 3 bolte i bundflangen, der drypper vand ud når kedlen kommer under tryk.

Kedlens kogevand kom til at holde er volumen på ca. 12 liter, dette er en ganske stor mængde som også skal opvarmes. Er dog ganske tilfreds med kogeforløb, da det virker til at effekt er stor nok til at få kog i gryden indenfor rimelig tid.

Herligt at se maskinen køre.!!!!!

Yderligere tiltag er en vakuum bryde ventil, dette vil jeg bestille snart.
Ellers synes jeg et jeg er klar til at bevæge mig videre i projektet.

Obs:
En ting mere er frostsikring af kedlen, det skulle være surt at se den ødelagt grundet kong vinter.

Steam traps på pressostat

På pressostat var der monteret flere typer vandudladere - en mekanisk samt en termisk. Forholder mig til at den termiske er eftermonteret da data herfra indikerer drifttryk på 32  bar og 240 grader. Pressostat er indstillet til at koble ved 1,4 bar overtryk, dette giver mætningstemperatur på 126 grader - dette er således langt fra de angivne data på vandudlader.
Den mekaniske vandudlader virker ikke - ind  til videre har jeg monteret en ventil så strømning af damp bliver minimeret. Vandudladere koster en bondegård på ebay, og er alle til applikationer som er langt fra mit behov.

Billede af montage - pressostat, termisk steamtrap og mekanisk steamtrap




Steam trap
Type..TKK41

PMO 32 bar...465 psi
TMO 240 grader..464 F

Type 2 -- ??
Mekanisk type


søndag den 6. oktober 2013

Jelling bryghus

Har du chancen så prøv at smag øllet fra Jelling Bryghus - det er bare dejligt.! Min ven Matti og jeg var en tur i kongebyen for at se "Stenen" - og i turen gennem byen var vi heldige at der var en stand hvor vi kunne prøvesmage denne gudedrik.
http://jellingbryggeri.dk/index.html

Da vi nu var i byen alligevel var vi forøvrigt også på festival, der var det ølmæssige mere omkring kvantitet.!
Det er jo heller ikke meningen at man skal koncentrere sig både om musik og øl på samme tid.!


Varme elementer - Kobling af el elementer



Billed viser bund åg med de 3 varmelegemer. øverst ses rørstuds der bestemmer niveau af vand ved opstart af kedlen.
Modstande i elementer er målt til ca 30 ohm. Effekt på mærkeplade angivet til 15 kw passer godt til beregninger herunder da gryden er koblet i stjerne som standart.
Angivet : P= rod3*u*i =rod3*380*25= 16454 W=16 kw

 Beregning af effekt i forskellige koblinger

Stjerne
If = In = 380/rod3/30 =  7,3 Amp

Effekt ved 3 faset stjerne
P=3*7,3*220 = 4800 W
P= rod3*380*7,3 = 4800 W

Effekt ved et element forsynet med 220 v
P=220*7,3 =1606 w

Trekant
If = 380/30 = 12,66 amp
In= rod3*12,66 = 21,9 amp

Effekt trekant 3 faset
P= rod3*380*21,9= 14440 W

Effekt ved kobling på 1*380V
P=12,66*380 = 4800 W

Konklusion er at forsyning af gryden med 3*10 amp forsyning, vil give det samme som at forsyne gryden med 380 v 16 amp forsyning på et element. Effekt vil så være ca 5 kw.
Installation i bolig er forsynet med 16 amp sikringer, forsyning af gryden i oprindelig kobling er derfor ikke mulig. Om de ca 5 kw er nok til at drive gryden vil komme an på en test.
Evt kan der kobles således at et element forsynes med 380v et andet med 220 v, her kan jeg også holde mig indenfor de 16 amp pr. fase installeret. Samlet effekt i dette tilfælde 4800+1645= 6400 W

Husinstallation med de 16 amp  giver en max installeret effekt på P=rod3*380*16=10500 w - har fundet varme elementer på ebay på hhv 2500 w og 3000 w som burde kunne bruges, om dette er en nødvendig investering må vise sig, således vil jeg komme op på mellem 7500 og 9000w.

Når ja man kan da også bare bede om 25 amp sikringer til huset- det koster bare 3000 kr ekstra om året.!


Lige et billed af kedelbund

fredag den 4. oktober 2013

El diagram mm

Grydens styrekreds består af en sikkerhedskæde, som sikrer den mod at brænde af. Inden effekt relæ trækker skal betingelser for kredsen være opfyldt; der er ikke overhedning på kogekreds, gryden er ikke kippet og der er ikke højt tryk i kedlen. Er betingelser opfyldt bestemmer den termiske styring om der er behov for effekt eller ej.



Data ark:

Kip kontakt--- Micro switch
7MP1-2 .... 8840

Termisk relæ
2....4EG01
55 13552.100
9941
300 grader-18k

Pressostat
p302-6
Scala 0.5 - 1,4
I 20 a , U 380 v


Kipgryden

Gryden som den står i dag. Har sat den op på nogen jernskinner ind til videre. Således er det nu muligt at flytte rundt på maskinen. Billeder i forskellige kip tilstande



kipgryde



Mærkeskilt:

Mærke....?
no             892174
type          N60
P               15 kw
u                3*380+0+jord
i                 25 amp






torsdag den 3. oktober 2013

Kipgryde hvad er det.?

Jeg kan skrive fede bøger om det jeg "ikke" ved om kipgryder. Det som jeg ved ind til videre er at det som grundprincip er en gryde placeret på eget stativ med eget dedikeret varmesystem.
Varmesystembestår i dette tilfælde af tre varmelegemer, som omformer vand til damp,denne damp opvarmer selve gryden med væsken/øllet.
Som ordet kip antyder kan gryden vippes mekanisk således at væsken i denne på let vis kan hældes ud.

Princip skitse:





onsdag den 2. oktober 2013

Kipbryggeren hvorfor

Kipbryggeren....! Hvad pokker er det for et navn at kalde en blog.
Det ser ud som om at alle ord med øl er taget, og noget skal den jo hedde - og så har jeg jo købt en kipgryde. Denne skal være hovedmaskinen i mit bryghus.
Her billede af maskinen som den så ud den dag jeg købte den.

 
 

Kipbrygger indledning

Blog om øl og øl brygning.


Indledning

Tror at hobbyer udvikles fra den spæde ungdom, til tider uden at vi ved noget om det. Tænker i hvert fald på denne hobby som en sådan. Øl har jeg drukket fra helt ung og tænker at passion for øl kommer til at bestå indtil den dag hvor det ikke er alkohol der slukker hjernen ned.

Interesse initiering

At ville brygge eget øl ligges vel lige til højrebenet, det kræver dog nogen modning inden det kommer til det stadie hvor man gør noget ved det, tænker at et spark over kanten er nødvendig.
Tog et lille skridt på vejen da jeg som helt ung forsøgte 1. gang sammen med en ven fra gymnasiet. Det blev noget være sprøjt, men et forsøg var det dog alligevel.
Fik for nylig en kollega som har stor drivkraft indenfor øl brygning, endvidere har vi via personaleforening haft adskillige ture med emnet øl smagning. Således kan man vel sige at det er arbejdet som har skubbet mig over kanten.!