onsdag den 27. november 2013

Nyt udstyr og tapning

Var en tur hos den næsten lokale øl-udstyrs-pusher "Maltbazaren". Fik fat i endnu et brygsæt malt, humle og gær. Nu da jeg var der alligevel så købte jeg et Cornelius fad - spritnyt... hæ. Hertil diverse slanger og en taphane. Fin service forøvrigt...
Nå men herfra gik turen til Brøndby for at få fat i noget CO2 - Peter Skaffe a/s - Co2 købtes i en flaske på 6 kg, hertil kom så flaskepant som kostede en bondegård.


Hjemme på farmen rensede jeg fadet i desinficerende væske - så fik fadet et skud co2 - hvorefter øllet blev tappet over i fadet. Brugte et grovmasket filter for ikke at få klumper med over.



Det ses at øllet har gærdet en smule efter sidste omhældning - Gærrester har jeg hældt på en bøtte med hensigt om at checke om jeg kan få gang i gærkultur af denne på et senere tidspunkt.
Densitet på væsken har dog ikke ændret sig - 1022 -  3% potentiel alkohol.



Afventer spændt reduktions station for co2 - så øllet kan få et skud livsgivende co2, ifølge forhandle på ebay.de er det på vej.


tirsdag den 26. november 2013

Klarring

d 25-11
Gæring er stoppet - Besluttede at lave en køling af øllet med den intention at få øllet til at blive mere klart inden den endelige lagring skal ske.
Slukkede for varmen - temperatur nu hen mod 2-3 grader
Beholder er desværre lidt utæt - går nok snart i panik - nu behøver jer snart endelig lagring.
Brugte 4 timer på at lede efter co2 udstyr - nu er jeg træt af det.

dd.
Fandt et sted "Peter Skaffe" co2 i 6 kg flasker - den snupper jeg
Fandt en reduktion station på ebay.de - har jeg købt
Når jeg henter næste brygsæt på Maltbazaren køber jeg et Cornelius fad 19 liter´s - Basta.!


søndag den 24. november 2013

2 gæring

Torsdag d 22..

Gæring kørte stadig  - besluttede at om hælde øllet til en ny gærspand, da mængden af gærrester på bunden af den eksisterende havde fået en tykkelse på ca 2 cm. Gærrester skulle kunne give afsmag i øllet.
Er lidt nervøs om den iltning der skete ved om hældning ikke er helt heldig..det må tiden vise.
Påtænker at fintune metoden næste gang

Målte densitet - denne viste 1022 ( restpotentiale på ca 3 %)- Øllet bør gærde en vis tid endnu da dens karakter ikke bør have meget restsukker tilbage.
Øllet duftede forøvrigt skønt.
Spand med øl blev sat på plads i skabet - fortsat på 11 grader.

Når ja - var lidt vild og gik på internettet og bestilte noget mere malt, humle og gær.!




lørdag den 16. november 2013

Varmeskab og styring

Fik dd lavet en låge til varmeskabet, nu ser det faktisk ganske fint ud. Når jeg engang (om 20 år) ikke har en beholder der står og bobler i skabet satser jeg på at isolere det. Det koster sikkert kassen at holde det varmt når der kommer frost.

Skab -( Samt Gaui helikopter og Stereo)


Styring - sætpunkt 11 grader - alarm lav temperatur på 8 grader

Gærings beholder -
varmeskab

Varmelegeme - DIN skinne monteret - opsat på isolerende stykke gips



fredag den 15. november 2013

Gæring startet

Her til morgen så jeg de første spæde tegn på gæring, et forsigtig blop..blop - herefter ingenting ..!
Nå men her klokken 14 var jeg forbi igen --- utroligt om den ikke gjorde det igen..blop..blop..
Det tog hermed ca 2 døgn for gæring at starte.
Besluttede at gæring absolut var startet, derfor satte jeg temperatur styring til 10 grader.

Var forbi nu her kl. 16 - gæring er aktiv.. mon ikke jeg skal forbi klokken 18-20-22 osv.?

Hov mangler at fortælle at det er en pilsner/lager og at gæring startes på 20-24 grader, herefter fortsættes gæring på 10 til 12 grader.

Jeg har bygget et varmeskab i stalden - tanken er at det nu er vinter og at temperaturen således er nem at holde nede, et varmeskab til at holde de ca 10 grader burde være ideelt - til sommer vil jeg anskaffe et køleskab da forholdende så er lige modsat.

Nu begynder tanker om at anskaffe passende lager enheder - fustager - plastic beholdere til tryk - Cornelius keggs osv.

Mon ikke også jeg burde brygge en øl mere ?

torsdag den 14. november 2013

Brygning


Her lidt billeder fra min brygning den 14-11-2013.

Havde lånt en malt kværn af Ian (Nabo bryggeren), sjovt at jeg således kom til at kværne min egen malt.
Malt fik en meget tilpas grovhed, denne havde jeg nok ikke opnået med min kaffekværn.!

Brygning gik ikke helt efter bogen da min gryde på et tidspunkt gik amok og varmede malten op til 75 - 80 grader - det kan nok lige ødelægge det hele. Håber at min insats med tilsætning af en del vand straks efter har reddet situationen.

Englene har fået en stor del af brygningen, da der efter kogning manglede hele 6 liter. Da gærspand var fyldt blev det noteret at der bare var 15 liter øl. Til gengæld lovede vægtfylden et potentiale på 10% alkohol, dette setler således min deal med englene.

Afventer stadig at gæring starter.........

                      HH










onsdag den 13. november 2013

Brygning er gennemført

Det er næsten som at miste sin uskyld - min første brygning er gennemført.!
Fast arbejde må jeg sige, men så gik dagen da ret hurtigt..!
Venter med længsel på det første blop blop blop.........

Detaljer om brygning følger..