søndag den 5. april 2015

Bitterhed i øl - IBU


Intro
Under sidste brygning var jeg oppe og slås lidt med beregning af bitterhed i øl, dette da beercalc beregnede en vej og jeg en anden- så søgte lidt på sagen og fandt :

International Bitterness Units (IBU) er en betegnelse for hvor bitter en øl er.
IBU er en international betegnelse for bitterenheden. Man undersøger mængden af de opløste isoalfa-syrer fra humleharpikserne, der udskilles under urtkogningen og registrerer koncentrationen.

Beregning af IBU
IBU = ( M x %A x %U x 1000 ) / V
hvor M er massen af humle i gram, %A er indholdet af alphasyre i den benyttede humle, %U er udnyttelsesgraden af alfasyren i humlen, de to sidste i procent angivet som decimaltal, og V er volumen i liter.
Udnyttelsesgraden af alfasyren i humlen er først og fremmest afhængig af kogetiden – en kogetid på 60 minutter giver f.eks. en udnyttelsesgrad på ca. 20 %.
Hvis man koger 100 gram humle med et alfasyreindhold på 10 % med i 60 minutter i 100 liter urt vil man få følgende:
IBU = ( 100 x 0,1 x 0,2 x 1000 ) / 100 = 20
Men i virkelighedens verden er der en del andre faktorer der spiller ind, bl.a. indbrygningsprocenten, så for en mere nøjagtig bestemmelse findes der adskillige udvidede formler og tabeller.

Konklusion
Da hele beregning af bittehed divideres med volumen, betyder det at større volumen giver mindre bittehed og visa versa. Koger jeg således øl så der er en mindre volumen tilbage, og fortsat bruger samme mængde humle, så bliver øllen mere bitter end først antaget.


IBU Smags- og mundoplevelse

                5-20 Meget lille bitterhed

                20-30 Let bitterhed

                30-40 Bitter

                40-60 Meget bitter

                60- Ekstremt bitter




Ingen kommentarer:

Send en kommentar