lørdag den 5. september 2015

Vandjustering grundlæggende

Da man som brygger ikke altid er tilfreds med sit brygger vand - har man heldigvis muligheden for at justere på det inden for givne rammer og med givne midler. Rent historisk har justering været lavet i mange år, men bryggere i dag har flere muligheder end før i tiden.

Det primære mål er at opnå pH indenfor rammer af de 5,1 til 5,5 under mæskning. Når målet forsøges nået med forskellige midler er kunsten så at ramme, uden at man kommer ud i uønskede områder for mineraler i øvrigt.
Under justerings proces kan der ligeledes justeres på forhold mellem mineraler, hvormed man bla designer om man ønsker om øllen skal være meget maltet i smagen eller meget humlet -- eller om man bare ønsker at forhold er balanceret.
Man skal være opmærksom på at tilsætning af salte altid påvirker øllens smag og flavor i en eller anden form.

Tilsætnings stoffer

  • CaCO3      Calsium Carbonat (kalk)
  • CaSO4       Calsium Sulfate  (Gypsum)
  • CaCl2        Calsium Cloride
  • NaCl          Natriom Clorid   (salt)
  • MgSO4      Magnesium Sulfat  (Epson salt)
  • NaHCO3   Sodium Bicarbonate (baking soda)
  • Food grade syre/acid
  • Sur malt/Acid malts/Sour malt
  • 5,2 Stabilizer

Andre muligheder

  • Acid rest
  • Valg af malt typer
  • Forhold malt/vand
  • Fortynding med totalafsaltet vand
  • Brug af 100% totalafsaltet vand og tilsætte alle salte selv

CaCO3
Tilsats af kalk bruges for at hæve pH værdi under mæskning, dette vil primært være aktuel i forbindelse med brygning af mørkere øl typer, hvor vandet der anvendes er meget blødt.
Kalk tilsættes under mæskning samtidigt med at man løbende overvåger ph værdi. Teorien ved tilsætning af kalk er at den beregnede mængde af kalk ikke giver den ønskede effekt, der skal altid anvendes mere.

CaSO4
Kalcium sulfat sænker pH værdi og øger mængden af sulfat. Øget mængde af sulfat i forhold til Clorid giver en mere humlet og sprød øl, hvilket til visse øltyper er ønskværdigt.
Ved tilsats skal man være opmærksom på at også Ca koncentration stiger.

CaCl2
Kalciumklorid et alternativ til at sænke pH. Den giver endvidere tilskud af klorid, hvilket på sin del gør en øl mere maltet i smagen.
Igen her skal man være opmærksom på den forøgede mængde Ca i mæsken

NaCl
Salt er en base og vil i svag grad hæve pH. Kan bruges for tilskud af hhv Ca og Cl i mæsken.
Ved valg af salt må denne ikke indeholde iod, da dette har en konflikt med gær generelt.
Det som foreslås er "kosher salt", "Pickling salt" eller ren salt

MgSO4
Et middel som tilsætter SO4 giver mere sprødhed til humle bitterhed. Stoffet påvirker pH nedad men kun i begrænset omfang (svag syre)

NaHCO3
Hæver pH ved tilsætning af HCO3, sandsynligvis et middel som kun bruges ved designer vand, eller hvor vandet er usandsynlig blødt.

Foodgrade syre/Foodgrade Acid
Det er alvorlige sager man kan blande i øllet for af flytte rundt på pH, ikke lige til højrebenet for hjemmebryggere - men nu ved jeg at de eksisterer 
  • Lactic acid
  • Hydrochloric acid
  • Sulfuric acid:
  • Phosphoric acid
Sur malt/Sour malt/Acid malt
En malt som sænker pH indhold under mæskning, opfundet af tyske bryggere for at overholde "Reinheitsgebot" som forbyder brug af andet en vand, malt,humle og gær.
Sour malt er naturligt fremkommet ved at fremme en "lactic bakterie" efter en speciel type mæskning, Det tager ca et døgn af frembringe det ønskede resultat. Den syre mask kan herefter tilsættes en almindelig batch mask, hvorved man opnåede en forsuring af denne. Sur malt indeholder ca 3 vægtprocent lactic syre. Ved tilsætning af 1% surmalt af den totale grainbill sænker man mæsk pH med 0,1%. Man bør undgå at bruge mere en 4 til 5% da den store mængde af lactic syre sandsynligvis vil påvirke øllens smag meget.

5,2 stabilizer
Et pulver man kan tilsætte som giver den ønskede pH. Får ikke de store hurra råb frem i det jeg har læst, men anbefales som en simpel løsning hvor vandkvalitet ikke er speciel komplex

Acid rest
En syrepause ved 35 grader skulle kunne bryde "phytins" ned til "phytic syre" og hermed sænke pH i mæsken. Teknik skulle være meget bugt under den tyske triple decoction mæskning. Brug i dag ikke optimal da malt er modificeret, hvilket skulle gøre at effekten er minimal.

Valg af malt typer
Man kan designe sin malt således at det passer til vandet og således at pH havner præcis i specktret hvor man vil have det. Men så er det vendt på hovedet da vi som bryggere gerne selv vil have lov til at vælge "grainbill" og på den facon designe vores øl. 
Hvis man kigger på områder hvor de mest kendte øltyper er opstået, kan man vil sige at det faktisk er det der er sket i tidernes morgen. I disse områder har vandet passet til en given øltype, og hvor man har helliget sig brygning af netop denne har man haft stor succes. 

Forhold Vand/Malt
Da alkalinity i vandet er en af hovedbestanddele i vandet som bestemmer hvor vi havner med den endelige pH har mængden af vand i forhold til mængden af malt også betydning. Man kan sige at mængden af HCO3 (bicarbonat) der forsøger at holde pH oppe i forhold til mængden af malt som forsøger at sænke pH falder, således vil det endelige resultat blive en total lavere pH i mæsken.

Fortynding med totalafsaltet vand
Ide med at fortynde sit vand med totalafsaltet vand giver at mængden af mineraler pr liter minskes i henhold til forholdet mellem det almindelige vand og det demineraliserede. Dvs hvis forholdet er 50/50 er indeholdet af samtlige mineraler halveret.
Formula RA from dilution.gif
  • RAdiluted water: the resulting residual alkalinity
  • RAbase water: the starting residual alkalinity
  • r : the percentage of base water used.

Brug af 100% totalafsaltet vand og tilsætte alle salte selv
I princip samme ide som fortynding, nu er mængden af almindeligt vand bare 0% .
Min påstand er at alle moderne bryggere har vandbehandlings anlæg til deres rådighed, dette for enten at designe vandet helt fra bunden med de ønskede mængder mineraler - eller de bruger en større eller mindre mængde for at justere.



fredag den 4. september 2015

Vand

Har læst i tonsvis af materiale om vand - en kort opsumering
Brygger vand:

Ca - Calsium
Mg - Magnesium
Na - Natrium (Sodium)
SO4 - Sulfat
Cl - Clorid
HCO3 - Bicarbonat - (total Alkalinity)
Ph

Ca
Hoved bestanden i vands hårdhed - også hoved bestanden for gæring og dannelse øllets karakter.
Reagere med malt og former phosphater, denne proces firgør H ioner og påvirker pH nedad
Optimal 100 ppm - område mellem 50 og 150 ppm (eller mg/l)

Mg
En stor bidrags giver til vands hårdhed - Vigtig for gærings proces
Bidrager på samme måde som Ca til at trække pH nedad
Optimal 10 - 20 ppm (op til 30) , aldrig over 50

Na
Tilpas mængde runder øllens smag, krop, og fremhæver malt sødhed.
Optimal 0 til 150 , højere koncentrationer (200) får øl til at smage salt
Obs på at Na og SO4 ikke begge må have høje koncentrationer = bitter øl.

SO4
I samspil med Ca og Mg giver SO4 tilskud til permanent hårdhed.
Den fremhæver bitterhed i humlen, og får bitterhed til at virke mere tør og sprød.
Optimal for normal bitter øl 50 - 150 ppm -- aldrig over 400 ppm

Cl
Fremhæver smag, krop og fyldighed i øl
Område 0 til 250 ppm - optimal 150( ?) - aldrig over 200

HCO3
En vigtig brik i vandkemi - primær årsag til at pH ikke falder da den neutraliserer syre i malten. (Den danner i forbindelse med brintioner vand og Co2)
Høje koncentrationer påvirker Ph og effektivitet ved brygning.
Den mest effektive måde at få overdreven HCO3 ned på, er ved fortynding med demineraliseret vand.
50 - 150 ppm område for en Ale
150 - 250 ppm for en Stout

pH
Rent vand har en pH på 7 - pH påvirkes herefter ud fra hvor mange mineraler der er i det pågældende vand. pH fra taphanen er ikke direkte vigtig i brygning øjemed, det som tæller er om man under mæskning får pH ned på et ønskværdigt område på 5,4 til 5,8 (v 20 grader) - 5,1 til 5,5 ved mæske temperatur.





torsdag den 3. september 2015

Vandjustering

Vand er et kæmpe område som har stor betydning for brygningens kvalitet.
Studier af artikler fra John Parker har ført mig godt omkring, faldt også over denne side

http://braukaiser.com/wiki/index.php?title=Mash_pH_control
Den dækker en bunke teori om emnet.


Skema for forskellige malts påvirkning af mash ph



Skema for justering af vand ph op og ned




tirsdag den 1. september 2015

Ny vandrapport

For at kunne justere mit brygger vand fornuftigt måtte jeg have flere data på vandet end de jeg fik sidst - så afsted med en prøve og i dag fik jeg så rapport tilbage.




De data som er mest interessante er

Ph                                 7,2

Magnesium  Mg           8,23
Kalcium       Ca            121
Alkalinitet    HCO3      256
Total hårdhed               18,3

Klorid           Cl            25,1
Natrium        Na           14,4

Desværre mangler der en måling på Sulfat "SO4 " - pokkers når en sådan prøve koster en bondegård.     




onsdag den 26. august 2015

IPA smagning

Prøvesmagte mine øl sammen med min ven "Møller" ..og det rimer jo på ...
Det blev den helt store smagning, så vi havde IPA, tuborg og brown ale til test på samme tid.
Uden at være den helt store ekspert var der foreskel på disse øl............


Herefter en smagning hvor vi sammenlignede de to IPA som jeg lige har brygget.
Farven er amber - der er ingen urenheder i - skummet er der kort varigt efter de er "tanket" på glas.
Begge øl har frugtig smag uden at det et overdrevet, Duften fra begge øl er kraftig humlet, de har en passende bitterhed og har en luftig og frisk krop. Jeg er ganske tilfreds med begge øl.
Jeg synes dog at den som er gæret på California gær er bedst, den virker mest frisk i smagen.


lørdag den 22. august 2015

Co2 i mine IPA´s

Har kigget lidt på skema fra sidste indlæg - Heraf kan jeg læse at IPA´s ligger i området 2,2 til 2,6 volumen CO2. Placerer jeg mit ønke midt i - vil jeg få en carbonering på 2,4 - dette medfører at carbonerings tryk ved 15 grader skal være mellem 1,4 til 1,5 bar. I køleskab, antaget til 5 grader, skal trykket være godt o,8 bar.

Tænker at jeg laver en test med at carbonere ved 15 grader - nedkøle og herefter se om trykket passer til de antagede 0,8 bar.

Lidt for forståelsen af hvilken volumen der er tale om:


torsdag den 20. august 2015

Carbonerings tabel

I forbindelse med flaskning dukkede problematik omkring carbonering op. Ved ikke om det hjælper så meget omkring dette, men generelt har jeg behov for at finde en passende carbonering når jeg påtrykker Co2 på mine Cornelius fade.

Fandt skema på nettet og omregnede lidt så jeg fik tal i Celcius og i Bar